Som lovet er her en lille beskrivelse af den første uges strabadser, med rejse og deraf følgende omstilling til et nyt land, med en kultur så fremmed og fjern for os.

Jeg startede, ikke overraskende fra melbyvej i en taxa. Ordet "taxa" varsler allerede et uopretteligt savn, og tragisk konstatering af, at jeg for en periode ikke kan følge med i en af mine favoritserier. X-files er den anden, rummet år 2063 den tredje.

Heldigvis tilbød min lillesøster helt frivilligt, at optage serien hver uge, og sende båndet op til mig. Jeg håber ikke at hun skuffer mig. Det er faktisk rart på forhånd at have noget at glæde sig til.

Nå men meddelelsen om det kommende folketingsvalg fik jeg umiddelbart inden taxaen dukkede op. Ak, ak, endnu en masse TV-underholdning jeg går glip af. Gad vide om det er for sent at fortryde ??. Det var det åbenbart, for lidt efter var jeg på vej til flyvebåden.

Turen over gik godt, bortset fra en lille irriterende gravhund der, umiddelbart efter jeg havde plantet mine trætte ben i et sæde på første klasse, begyndte at bjæffe vildt. 1 klasse havde jeg netop bestilt, belært af turen til Vivi forrige torsdag, for at slippe for den slags. Nå pyt, jeg påmonterede min walkmand, selvom det kneb med at overdøve det lille kræ. Heldigvis kom dens herre hurtigt tilbage, han skulle bare hente en kop kaffe. Resten af turen forløb, så vidt jeg husker, uden andre nævneværdige episoder. Gab...

Jeg havde en plan om at snuppe en taxa til stationen, og nå et tog 14.18 til Skive, men det var godt jeg ikke satsede på det. Da jeg endelig gik fra borde var klokken 14.15 og der stod kun en (1) på parkeringspladsen. Den blev snuppet straks, så jeg holdt mig til den mest komfortable plan, nemlig at køre hele vejen til Hanstholm i taxa. Jeg havde jo god tid, så panikken lagde sig hurtigt.

Folk stimlede efterhånden sammen ude ved den gabende tomme bås, hvor der burde holde adskillige biler med skiltet TAXA-FRI, påmonteret. Det gjorde der ikke så jeg bad billetdamen om at ringe efter et par vogne. Det måtte hun gøre 5-6 gange før der dukkede nogen op. Beskeden og tilbageholdende som jeg er, ventede jeg til der stod en person tilbage, til nu to taxaer, hvor den ene nær havde kørt da jeg ikke fik rubbet mig hurtigt nok ud på pladsen. Den første chauffør insisterede på at han skulle køre med damen med barnevognen, så ham jeg kørte med morede sig, da han hørte hvor langt jeg skulle.

Kl. ca. 16.50 ankom vi til færgelejet så det passede fint. Jeg betalte 1450.-, de 1419,- var betaling for turen på i alt 177.1 Km. Jeg tror ikke vi kørte nogle omveje.... Derefter checkede jeg ind ved lugen, og lidt over fem slæbte jeg med tunge skridt, min overdimensionerede oppakning ombord til den forventede luksuskahyt med velfungerende TV, dejligt brusebad og en forhåbentlig velassorteret minibar.  Det skulle vise sig at kun en ting var rigtig. I kan vel gætte jer til hvilken, som jeg alligevel ikke orkede at benytte mig af. Udsigten fra kahytten var god, to vinduer lige frem, forrest så der var udsigt ud over stævnen. Det ville blive et kønt syn næste dag op gennem fjorden til Bergen. Sengen var vanlig standard, en "hængekøje", i begge sider, men det er der jo ikke noget overraskende i.

Vejret var blæsende men ikke alarmerende, og jeg havde da også planlagt at snuppe en pille eller to. Desværre ringede alarmen bare 1/4 sømil udenfor den sikre og rolige havn. Skibet gyngede og knagede, men ingen andre så forskrækkede ud så det er vist meget normalt.

Jeg snuppede en kop kaffe og benyttede samtidig lejligheden til at forhøre mig om mulighederne for at veksle til norske kroner. "Du fåt tilbake i norska penga", bedyrede kassedamen, men med 12 fjeldbananer kommer man vist ikke langt med taxa i Bergen. Senere betalte jeg en bakke fritter og en kop kaffe med en 500 lap. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg følte mig som Mr. Bean umiddelbart efter jeg forlod kassen.

Senere på aftenen besøgte jeg den toldfrie butik. Der var da en del og vælge imellem, jeg nøjedes med at købe en lille flaske rødvin samt en pose karamelchokolade. Der var både bar, bankospil og levende musik ombord men jeg betakkede mig dog, og fortrak til min kahyt for at glo på det sidste danske TV i et længere tidsrum. Det varede heller ikke længe, da modtageforholdene på søen åbenbart ikke er de bedste.

Her er et billede af kahyttens kontor, og TV-stue. Og hov, der er minsandten billede på fjerneren endnu.

Ned med det sidste glas rødvin på dansk grund, eller retter i dansk farvand, og så til køjs. Jeg vågnede kun 30 gange i løbet af natten, nemlig hvergang vi ramte en forkert sø.

Nå men endelig var det formiddag så det var tid til at se på tågen ud fra min luksuskahyt over fjorden. Jeg tog et par billeder senere, da fjorden blev smallere. Men jeg kunne godt forestille mig hvor flot udsigten havde været hvis solen havde skinnet.

Mit første indtryk af Norge. Ikke særlig romantisk. I stedet tåget, klamt og koldt. Brrr....

Skibet lagde til kaj efter planen ca. kl. 11, og efter ca. ½ times venten var det tid at gå fra borde. Det var så småt begyndt at regne. Nede i forhallen skulle man tro at færgens ankomst var en stor overraskelse for byens taxafirmaer. Køen var alenlang. Jeg trak modstræbende et nummer (40 !!) på boksen der angav hvor mange der ventede på en "drosje", men tælleren på tavlen der informerede om hvor mange der var sendt af sted, stod desværre hele tiden på 1. Jeg var på randen af et kollaps, hovedpine, ondt i halsen, træt og følte det som om jeg havde drukket en flaske whiskey aftenen før (hvad jeg godt nok aldrig har prøvet, men det må føles sådan), mine ben havde endnu ikke opdaget jeg havde forladt færgen.

Da køen ikke svandt nævneværdigt kunne jeg selvfølgelig finde et sted at snuppe en kop kaffe eller to, men der var ikke nogle cafe i umiddelbar nærhed. Regnen styrtede ned og oppakningen var ikke blevet lettere i løbet af natten. Jeg prøvede en desperat nødløsning, ringede til Connie og fik hende til at kontakte biludlejningsfirmaet, for at se om de kunne hente mig. Jeg kunne alligevel ikke andet end vente, men da der efter ca. 1 time ikke var dukket nogen chauffør op, blev jeg som allersidste kunde klemt ind i en taxa med to andre, samt omtrent 500 kg bagage.

Heroppe pakker man taxaer så de starter fulde, men det er vist også nødvendigt, og efter et sindrigt system udregner man prisen for den enkelte kunde på deres bestemmelsessted. Chaufføren var flink og fortalte han var ved at investere i en ekstra vogn. Det synes jeg også var en god ide'. Den officielle forklaring var dog at der var vinterferie i området ugen efter, så det var betydelig sværere at få en vogn end normalt. Efter ½ times kørsel og mindre sightseeing, kom vi frem til udlejningsfirmaet. Efter en kort forklaring på hvordan jeg nemmest kom til Mongstad betalte jeg taxaen og vaklede ind i forretningen. Her stod de netop med en chauffør i røret, der ikke kunne finde mig ved færgen. Godt det samme, disse nøgler er til dig, værsgo og god tur.

Udenfor stod en næsten flunkende ny Nissan Primera og ventede. Jeg steg ind og efter en kort rullen frem og tilbage for at blive fortrolig med øsen, begav jeg mig ud i de norske rundkørsler. Jeg havde næppe kørt 100 m da jeg til min store forbløffelse så at benzinmåleren stod i det røde felt. Fandens også, nu troede jeg lige de værste strabadser var overstået. Jeg måtte fravige min oprindelige plan og efter 15 minutters forvirrende kørsel i Bergen centrum dukkede en benzinstation op, en Shell tank !!

Den netop indtrufne lettelse blev sekunder efter afløst af et nyt desperat problem. Hvordan pokker fik jeg nu åbnet benzindækslet ??. Heldigvis sad der et håndtag ved siden af sædet der skreg efter at blive trukket. Hvor lang tid der gik siger jeg ikke, men stationen var heldigvis overdækket. Det regnede stadig ganske pænt. Jeg fyldte på for 200 kr. (8.42 pr.lt. for 95 Blyfri), betalte og begav mig videre på lykke og fromme.

Ikke lang tid efter var der et skilt der efter min guides beskrivelse kunne bruges. Jeg drejede glad fra, og var 10 minutter senere på vej til Oslo. Jeg snuppede fluks den første og bedste afkørsel, og det viste sig heldigvis at jeg derfra kunne komme på vejen der førte til Knarvik.

Desværre var mine trængsler ikke helt forbi, ruderne duggede som bare pokker, og det viste sig dagen efter, da jeg fik bedre lejlighed til at studere den bil jeg havde kørt 110 km i, at en knap mærket "recirkulation" var aktiveret. Heldigvis kunne vinduerne nedrulles, manuelt desværre, men det er også det eneste lille minus der er ved bilen. Der er sågar varme til numsen, endda i to niveauer.

Jeg nåede til Knarvik, betalte 45 kr. i bropenge og fortsatte ligeud i en af de utallige rundkørsler der findes her. 15 km senere kunne jeg ikke rigtigt få bynavnene til at stemme med dem på kortet, jeg havde taget en vej for langt mod NØ. Tilbage igen, den anden afkørsel og 200m senere det rigtige skilt til Mongstad. Da jeg nåede frem tog det ca. 10 minutter at finde PKS, hvor Connie som den sidste, ventede på mig. Jeg blev vist vej til min bolig ca. 1 km fra PKS laboratoriet. Et udmærket trærækkehus, hvor den endnu voldsommere regn trommede lystigt på taget. Efter en kort snak om det praktiske, kunne jeg til min store glæde konstatere at mine 9 flyttekasser var vel ankommet om torsdagen, og stod i et pulterrum ved siden af hoveddøren til boligen. Klokken var nu ca. 16.

Jeg begyndte straks udpakningen og havde tjek på det meste i løbet ad aftenen. Jeg sov godt den nat på trods af de sædvanlige "hængekøjer" til madrasser. Resten af weekenden ommøblerede jeg en smule, suppe var hovedkosten den weekend, fordi jeg stadig havde fandens ondt i halsen.

Ellers er huset i et plan, med ekstra indgang til det føromtalte pulterrum. Der er en lille gang, badeværelse-toilet, 3 små værelser samt en stor fælles stue-køkken, delvist adskilt af et trægitterværk, faktisk er det ganske praktisk indrettet. Desuden er der fryser, køleskab og en velfungerende støvsuger. Selve størrelsen af beboelsen er vel ca. 80 m2.

Udsigt over Mongstad Raffinaderiet fra mit køkkenvinduet. Et dekorativt birketræ er centralt placeret.

Jeg drak min foreløbig sidste flaske medbragte (2) rødvin i søndags. (I kan godt afbestille min plads på Minnesota-kuren). Desværre har det ikke hjulpet på min svimmelhed. Det er først her i lørdag/søndag den er ved at aftage. Onde tunger vil måske påstå det skyldes den rødvinsafvænning jeg har været igennem, siden jeg satte mine ben i dette "tørlagte" land, og at mit balancecenter blot skal på plads igen. Hvorfor var der ingen der fortalte, at alkoholpolitikken er den samme som i Sverige ??. (Jeg får lige pludselig en uhyggelig mistanke, en sammensværgelse) Det nærmeste monopol er en tur på ca. 150-160 km, hvor jeg plejer at skulle gå max. 300 m !!. Men o.k., bortset fra dengang jeg var i Nepal er det ny rekord, foreløbig en uge uden vin.. (p.t. 9 dage red.)..  8--[

Øl sælger de trods alt alle steder, dog max. 4,5% i styrke, men rødvin smager nu bedre. Her er også meget lækkert chokolade og slik. Tobak er dyrt men kan dog købes overalt.

Så er det man måske skal til at vælge imellem lungecancer, overvægt med deraf følgende hjerte/kar sygdomme, eller vin som har vist sig at være sundt både for krop og sjæl, dog i kontrollerede mængder, men som er svært tilgængelig. Paradoksalt nok har der lige været diskussion i stortinget om vin og spiritus skal mærkes sundhedsskadelig, på lige fod med tobak. Gisp, er der snart flere glæder tilbage.

Ellers er den første arbejdsuge på lab. gået stille og roligt. I Mandags måtte jeg igennem en 1½ times lang opslidende interaktiv sikkerhedsinstruktion. Det endte dog lykkeligvis med at jeg svarede rigtigt på alle de afsluttende 16 spørgsmål, i første hug. Jeg orkede heller ikke at sidde der længere så jeg var nok blevet lidt negativ hvis det var kikset. Da jeg vendte tilbage, blev min kommentar om at, "hvis jeg havde vidst det havde taget så lang tid skulle jeg have nedbragt en kande kaffe" ikke opfattet, så jeg måtte hente en kop selv en time senere i kantinen. Her er der ikke kaffemaskine på lab. 8-< Ellers betaler man 11 kr. pr. dag for middagsmaden, alt hvad man kan spise. Maden er faktisk udmærket, blot kom jeg til at spise en underligt lun ret af ubestemmelige ingredienser i onsdags. Jeg havde ubehagelige opstød til næste morgen, nærmest som halvråt fårekød, man af samme grund ikke har flået.

Jeg har fået en rimelig god kontorstol stillet til rådighed her i boligen. Den er lånt fra et ubenyttet kontor nede på PKS, splinterny og kan vippe både frem og bagover, men dog ikke så god som den jeg har derhjemme. Ryglænet er lidt for blødt. (brok, brok)

De andre dage har det været en masse orientering vedrørende organisation, sikkerhed, kvalitetsstyring og den slags kedelige ting. Ellers har jeg snust en del rundt for at se hvor de forskellige ting befinder sig. I fredags begyndte jeg på destillationer og P.P., men det gik ikke så godt med destillationerne. Hvorfor, opklares forhåbentlig senere.

Jeg fik bevilliget en ny madras af SM, så i torsdags var jeg i Knarvik for at se på en. Det endte dog med at jeg fik to, så begge sider er lige høje, så nu er platformen på plads. Så vil det vise sig om der dukker en brønd op der er værd at bore i... Øehh...nå spøg til side. Weekenden har budt på sne og frost, efter en uge med masser af regn, og torsdag/fredag minsandten også enkelte haglbyger. Vejret i Norge har været ekstremt, siger de alle, her i år. Rekordnedbør, for lidt sne eller sne der tør på skisportsstederne, eller for meget sne. Og hvad er det for noget med sne her i Vestlandet. I lørdags begyndte det om natten med lette byger og kraftige vindstød indimellem. Jeg var ude at trave om eftermiddagen i ca. 1½ time, det er virkelig flot selv her i det nærmeste område. Især når det ind imellem klarer op, så kan man se de snedækkede fjelde langt borte. Og de er naturligvis bare småknolde sammenlignet med mange andre steder.

I dag søndag, er der kommet mere sne og det er blevet koldere. Det er godt der er pigdæk på øsen, men alligevel skal man køre forsigtigt da det er "grødisglat" nedenunder al sneen på vejene.

Tjaee..sne er jo ens overalt. Men kontrasterne på himlen var ubeskriveligt smukke. Specielt i de første mange uger, af min ufrivillige deportation til dette kolde, og fremmede land.

Der ligger en sportshal i nærheden hvor der er forskellige firmasportstilbud samt bla. et lille motionsrum. Det er ikke imponerende, men heller ikke så slemt som man kunne frygte. Jeg har været dernede to gange. Jeg håber på at kunne spille lidt volley og/eller fodbold når jeg finder ud af om der er noget, og hvornår.

Ellers har jeg hilst på de fleste i bygningen, bortset fra hovedbossen, som er tyrker, forhåbentlig ikke kold, dem har jeg haft nok af. Han kommer vist tilbage mandag eller tirsdag. Alle folk er meget flinke og hjælpsomme så man kan ikke sige andet end at jeg er blevet rigtig godt modtaget heroppe.

Nå, nu må det vist være nok for denne gang. Hvis nogen skulle få lyst til at sende et par flasker medicin så værsgo'. Jeg mangler nu kun tre ting. Den ene er en dansk TV-avis.

Til sidst nogle sjove ord og vendinger:

Ha' det godt alle sammen.